Konsulent med fokus på SPS
Bliv specialist i SPS Flow og gør en forskel for skoler i hele landet
Har du lyst til at hjælpe skolernes medarbejdere med administration af SPS – og kunne du tænke dig at spille en vigtig rolle i arbejdet med vores løsning SPS Flow? Så er det måske dig, vi leder efter.
SPS Flow understøtter skolernes arbejde med at ansøge, genansøge og få refusion for støtte til elever med specialpædagogiske behov. Vi søger en konsulent til vores kontor i Roskilde, som har mod på at lære SPS Flow grundigt at kende.
Vi søger dig, der enten kender til SPS eller har erfaring som konsulent
Er du nysgerrig, selvstændig og god til at forstå både systemer og mennesker? Og har du mod på at tilegne dig viden gennem opsøgende arbejde og undersøgelser, og være klar til at bringe den viden i spil? Har du erfaring med SPS, eller har du erfaring med at være konsulent/supporter, vil vi meget gerne høre fra dig.
Dine opgaver vil omfatte:
- Kundesupport og implementering
- Formidling af ændringer og forbedringer
- Udarbejdelse af dokumentation og brugervenlige guides
- Test af nye funktioner og rettelser
- Få input fra kundernes hverdag og dermed bidrage til den fortsatte udvikling af SPS Flow.
Vi oplever stor efterspørgsel på SPS Flow, og du vil få en vigtig rolle i onboarding af nye skoler efter en kortere indkøringsperiode. Der må forventes nogen rejseaktivitet i forbindelse med disse opgaver – cirka 2-4 dage om måneden.
Et stærkt og samarbejdende team
Du bliver en del af et lille, fagligt stærkt og hjælpsomt team. Vi sparrer meget med hinanden og lægger vægt på samarbejde, fleksibilitet og faglig nysgerrighed. Du får mulighed for at præge både kundeoplevelsen og systemets udvikling – og vi lover, at det bliver hverken kedeligt eller ensformigt.
Om dig
Vi lægger vægt på, at du:
- har mod på at udfordre dig selv med nye opgaver
- trives med at arbejde i detaljen og er god til at tilegne dig ny viden
- kan sætte dig hurtigt ind i regelgrundlag og forstå komplekse spørgsmål fra kunder
- kan arbejde både selvstændigt og i teams
- er serviceminded og brænder for at hjælpe andre
- er fortrolig med IT og har en vis teknisk forståelse
- har lyst til at undervise brugere og dokumentere funktionalitet
- er indstillet på at sætte dig ind i de arbejdsprocesser, SPS Flow understøtter
- har lyst til at søge viden i bekendtgørelser, instrukser og andet relevant materiale.
Det får du hos IST
Hos os får du en hverdag med faglige udfordringer og spændende opgaver. Vi har en uformel tone og et stærkt socialt fællesskab med mange fælles aktiviteter. Vi lægger vægt på trivsel, arbejdsglæde og work-life balance, og vi har fokus på både faglig og personlig udvikling. Vi er cirka 100 ansatte hos IST i Danmark – heraf 30 på Midtfyn og 70 i Roskilde.
Om IST
Vores vision er, at alle har ret til at lære mere. Vi udvikler fleksible og cloudbaserede it-løsninger til skoler og dagtilbud, som gør administrationen af elever og personale nemmere. Målet er at effektivisere administrationen, lette kommunikationen og skabe nye muligheder for udvikling og læring.
Vi er Skandinaviens førende EdTech-virksomhed og har arbejdet tæt sammen med skoler og dagtilbud i mere end 30 år. Vi har ca. 450 ansatte fordelt på 9 kontorer i Sverige, Norge, Tyskland og Danmark.
Ansøgning og ansættelse
Send din ansøgning hurtigst muligt. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat – så vent ikke for længe med at søge. Ansættelsen sker i henhold til funktionærloven. Forventet opstart er snarest muligt. I forbindelse med ansættelsesprocessen kan du blive bedt om at fremsende en straffeattest.
Har du spørgsmål?
Du er meget velkommen til at kontakte Christina Hammerlund på telefon 3133 0324 eller mail christina.hammerlund@ist.com.
Vi glæder os til at høre fra dig!
- Things to work with
- Customer Support
- Locations
- Roskilde

Roskilde
Workplace & Culture
Everyone of us working at IST is a TwISTer. We're different and unique. This is a great strength – always finding ways of connecting, cooperating and collaborating to bring our different experiences, knowledge and personalities together.
We have an open climate, choose dialogue over confrontation and listen before we speak. We believe that a sense of community is most likely to thrive amongst shared goals, within a common culture.
Our values are our common ground. They say something about what we find important, what we are proud of and what we strive towards.
Konsulent med fokus på SPS
Loading application form
Already working at IST?
Let’s recruit together and find your next colleague.