IST har arbejdet tæt sammen med skoler og dagtilbud i mere end 30 år. Vi arbejder med at udvikle og vedligeholde fleksible it-løsninger til uddannelsesområdet – fra dagtilbud til universitet. Målet er at effektivisere administrationen, lette kommunikationen og skabe nye muligheder for udvikling og læring.
Vi har kontorer i Sverige, Norge, Danmark og Tyskland og tæller i dag cirka 500 ansatte. Mere end halvdelen af os har en baggrund inden for uddannelsesområdet og har derfor en unik indsigt i livet på en skole eller institution. Vi søger lige nu en supportmedarbejder til vores konsulentteam, som supporterer og rådgiver skoler og kommuner om vores it-løsninger - specielt Tabulex Elevadministration (TEA). Er det dig?
Om jobbet
Vi søger en supportmedarbejder, som vil være med til at yde support til vores kunder via telefon, chat og mail.
Vi forventer, at du:
- er serviceminded og vil gå langt for at yde en god support til vores kunder
- kan smile i en telefon
- er nysgerrig på at lære nye løsninger at kende
- er fortrolig med it på mange platforme
- kan formidle en løsning hurtigt og tydeligt
- har arbejdet med TEA og/eller har erfaring fra en skole eller kommune.
Det vil være en fordel, at du:
- har kendskab til flere it-produkter inden for skoleområdet
- har erfaring med at yde telefonsupport
- har arbejdet med skoleadministration på forvaltningsniveau
- har kendskab til økonomisystemer
- har analytiske egenskaber.
Det er vigtigt, at du har mod på at udfordre dig selv i forhold til nye opgaver, at du kan arbejde selvstændigt, at du trives med at arbejde i teams, og at du bidrager til et godt arbejdsmiljø.
Vi tilbyder en stilling i en uformel organisation med højt til loftet blandt dygtige og rare kolleger. Tonen er uhøjtidelig, og vi har et godt socialt sammenhold.
Vi stiller krav til hinanden, og arbejdsdagen byder både på udfordrende og spændende opgaver, men også på gode muligheder for videreuddannelse og både faglig og personlig udvikling.
Vi har frokostordning, gratis frugt, the, kaffe, sodavand og is, og vi tilbyder gratis brug af motionsrum.
Nu ved du mere om os. Så lad os også lære dig at kende! Fortæl os, hvorfor du ville være det perfekte match med hensyn til erfaring og kompetencer, men glem ikke at beskrive for os, hvem du er. Vi ser frem til at høre fra dig snart!
Ansøgning
Ansættelse sker i henhold til funktionærloven. Forventet start vil være 1. februar 2020 eller snarest muligt.
Du kan søge jobbet via www.career.ist.com. Vi afholder ansættelsessamtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.
I forbindelse med en eventuel ansættelsesproces kan du blive bedt om at fremsende en straffeattest til os.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Support- og Konsulentchef Janne Veng på tlf. 2429 2998.