Key Account Manager til Studie+
Er du en energisk og udadvendt person med passion for at forbedre understøttelsen af arbejdsgangene på ungdomsuddannelsesområdet? Vi leder efter dig, som brænder for at få vores studieadministrationssystem, Studie+, ud i verden og gøre hverdagen lettere for skoler og lærere. Er det dig?
Om jobbet
Vi er Skandinaviens førende leverandør af administrative it-løsninger til uddannelsessektoren, og du vil få en nøgleposition med målet om at sprede kendskabet til Studie+ på FGU, erhvervsskoler og gymnasier og hjælpe vores kunder med at få endnu mere ud af vores systemer. Du kommer til at spille en central rolle i forhold til opsøgende salg og fastholdelse af kunder.
Du skal blandt andet:
- opbygge og styrke relationer til skoler og institutioner
- være med til at højne kendskabet til Studie+
- samarbejde tæt med resten af salgsteamet, som tæller tre Key Account Managers, to salgskoordinatorer, en Service Delivery Manager og en salgschef.
Om dig
Du er ikke bange for at tage ansvar, og du har et godt overblik. Du trives både med at arbejde selvstændigt og i tæt sparring med dine kolleger. Det er et stort plus, hvis du har kendskab til ungdoms- og efteruddannelsesområdet og er klar til at tage en dialog med de forskellige skoletyper.
Kan du nikke ja til flere af følgende?
- Skarpe salgs- og samarbejdsevner
- Engagement og vilje til at lære
- Serviceminded tilgang og masser af energi
- Klar til at dykke ned i lov- og bekendtgørelsesstof.
Om at arbejde hos IST
Hos IST er arbejdsdagen aldrig kedelig. Vi tilbyder spændende opgaver i et miljø, hvor vi samtidig sørger for, at der er plads til sjov og socialt samvær. Vi er et afslappet team med en stærk samarbejdskultur, og vi respekterer work-life balance – så du kan få både karriere og fritid til at spille sammen.
Vi arbejder ikke med provision, da vi tror på, at vi når de bedste resultater, når vi samarbejder mod vores fælles mål.
Om IST
Vores vision er, at alle har ret til at lære mere. Vi udvikler fleksible og cloudbaserede it-løsninger til skoler og dagtilbud, som gør administrationen af elever og personale nemmere. Målet er at effektivisere administrationen, lette kommunikationen og skabe nye muligheder for udvikling og læring.
Vi har arbejdet tæt sammen med skoler og dagtilbud i mere end 40 år. Vi har ca. 450 ansatte fordelt på 9 kontorer i Sverige, Norge, Tyskland og Danmark.
Er du klar til at blive en del af vores team?
Send din ansøgning hurtigst muligt. Vi holder ansættelsessamtaler løbende og ansætter, når vi finder den helt rigtige person – så vent ikke for længe med at søge!
Har du spørgsmål? Du er velkommen til at kontakte vores salgschef, Bettina Sudergaard, på 2464 2464.
Vi glæder os til at høre fra dig!

Roskilde
Workplace & Culture
Everyone of us working at IST is a TwISTer. We're different and unique. This is a great strength – always finding ways of connecting, cooperating and collaborating to bring our different experiences, knowledge and personalities together.
We have an open climate, choose dialogue over confrontation and listen before we speak. We believe that a sense of community is most likely to thrive amongst shared goals, within a common culture.
Our values are our common ground. They say something about what we find important, what we are proud of and what we strive towards.
Key Account Manager til Studie+
Loading application form
Already working at IST?
Let’s recruit together and find your next colleague.