Vi er Skandinaviens førende edtech-udbyder og har arbejdet tæt sammen med skoler og dagtilbud i mere end 30 år. Vores løsninger omfatter hele læringsperioden – fra dagtilbud til universitet. Vi udvikler løsninger til elevadministration, skemalægning, vikardækning og meget mere af det.
Vi har kontorer i Stockholm, Linköping, Växjö, Oslo, Roskilde, Svendborg, Hamburg, Berlin og Schmalkalden og tæller i dag cirka 450 ansatte.
I Roskilde har vi en stilling ledig i vores team, som supporterer og rådgiver vores pladsanvisningskunder rundt om i kommunerne.
Er det dig?
Om jobbet
Vi søger en servicekonsulent til dagtilbudsområdet, som vil være med til at yde support til vores kunder via telefon og mail. Du skal supportere kunderne i brugen af vores it-systemer, primært vores løsning på pladsanvisningsområdet, som anvendes af en række kommuner.
Det vil være en mulighed på sigt at deltage i undervisnings- og konsulentopgaver i hele landet samt give input til videreudvikling af vores software.
Vi forventer, at du:
- er serviceminded og vil gå langt for at yde en god support for vores kunder
- har lyst til at udarbejde brugervejledninger, release-notes og nyhedsbreve
- kan formidle komplekse emner både mundtligt og skriftligt
- er nysgerrig på at lære nye it-systemer at kende
- kan arbejde systematisk og er god til at følge op – både internt og eksternt
- er klar til at støtte vores udviklingsafdeling med afprøvning og test af nye versioner
- har erfaring med dagtilbudsområdet (gerne fra en pladsanvisningsafdeling)
- har erfaring med it-support (gerne i relation til kommunale forvaltnings it-systemer)
- har erfaring med direkte kundekontakt (undervisning, telefonsupport eller konsulentarbejde).
Det er vigtigt, at du:
- har mod på at udfordre dig selv i forhold til nye opgaver
- kan arbejde selvstændigt
- trives med at arbejde i teams
- bidrager til et godt arbejdsmiljø
- er i stand til hurtigt at forstå og besvare spørgsmål fra vores kunder.
Vi tilbyder
En fuldtidsstilling i en uformel organisation med højt til loftet blandt dygtige og rare kolleger. Tonen er uhøjtidelig, og vi har et godt socialt sammenhold.
Vi stiller krav til hinanden, og arbejdsdagen byder både på udfordrende og spændende opgaver, men også på gode muligheder for videreuddannelse og både faglig og personlig udvikling.
Vi har sundhedsforsikring, frokostordning, gratis frugt, the, kaffe, sodavand og is, og vi tilbyder gratis brug af motionsrum.
Nu ved du lidt mere om os. Nu vil vi gerne lære dig at kende! Så send os en ansøgning og fortæl os, hvem du er, og hvorfor du er den rette til jobbet.
Ansøgning
Ansættelse sker i henhold til funktionærloven. Forventet start vil være 1. marts 2021. Vi skal have modtaget din ansøgning senest 19. januar 2021, hvorefter vi indkalder til samtaler.
I forbindelse med en eventuel ansættelsesproces kan du blive bedt om at fremsende en straffeattest til os. Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Support- og Konsulentchef Janne Veng på tlf. 24292998.